Prosecco er delt op i 5 områder, denne kommer fra områdets bedste hvorfra kun 6 % af den samlede produktion kommer fra. Smuk både udenpå og indeni.
Spumante vinene fra Bepin De Eto er sprudlende og friske og kan serveres til næsten alt. Indpakningen er mildest tal spektakulær. Man siger at skønhed kommer indefra, men det gør jo ikke noget hvis man også er lidt lækker udenpå. Vinhuset har base tæt på Venedig og Adriaterhavet i nogle helt vidunderlige bygninger.
Gennem 12 år har man samlet sten fra egne marker, og løbende brugt dem til at bygge det meget smukke moderne slot. Familien Ceschin startede vinproduktion i San Pietro di Feletto nær Venedig for over 40 år siden. Deres ide er at have egne vinmarker - ikke noget med at opkøbe druer fra andre. Høj kvalitet i druer og det sidste nye i kældrene hvor der trylles med stål tanke og trætønder.
Det vi faldt for i første omgang var deres Spumante produceret på Pinot Noire. Dejlig frisk meget duftende og selv om det er en Brut er den ikke helt knas tør - den har et strejf af sødme over sig. Smager af meget og holder boblerne. Den bærer som alle deres øvrige Spumanter årgang.